De puniske krige
December 1999
Høje-Taastrup Amtsgymnasium
Indholdsfortegnelse
Indledning...................................................................p. 3
Krigenes parter
Rom...................................................................p. 4
Karthago..............................................................p. 4
Rom og Karthagos indbyrdes relationer forud for krigene.....p. 5
1. puniske krig..............................................................p. 6
Krigens ÃÂ¥rsager......................................................p. 7
Krigens efterspil.....................................................p. 8
2. puniske krig..............................................................p. 8
Krigens ÃÂ¥rsager......................................................p. 9
Krigens efterspil.....................................................p. 10
3. puniske krig..............................................................p. 10
Krigens ÃÂ¥rsager......................................................p. 11
Krigenes betydning for det vestlige Middelhav........................p. 12
Afslutning...................................................................p. 13
Litteraturliste...............................................................p. 14
De puniske krige
Indledning
De puniske krige er fællesbetegnelsen for de tre krige, som Rom og den fønikiske koloni Karthago udkæmpede mellem 264 og 146 f.v.t.. Roms sejr over Karthago regnes traditionelt som det første store skridt mod Roms storhed, og den karthagiske kultur fÃÂ¥r ikke sjældent i den forbindelse en ublid medfart. Den romerske - og dermed ogsÃÂ¥ den moderne - historietradition har siden hen betegnet karthagerne som troløse aggressorer, der gang pÃÂ¥ gang begik traktatbrud og sÃÂ¥ledes fremprovokerede krigene mod romerne. Det er derfor nærliggende at undre sig over, hvorvidt karthagerne reelt set var denne karakteristisk værdig.
Bar Karthago virkelig hele skylden for de tre krige?
I denne opgave vil jeg indledningsvis forsøge at karakterisere krigens parter samt forholdet mellem dem forud for krigene. Derefter vil jeg se nærmere pÃÂ¥ krigene med særlig henblik pÃÂ¥ parternes bevæggrunde og derigennem forsøge at spore et eventuelt misforhold mellem krigenes formelle og reelle ÃÂ¥rsager. Det bør her bemærkes, at jeg af pladshensyn har valgt ikke at foretage en nærmere kronologisk gennemgang, men derimod blot nøjes med at opridse krigenes udbrud og efterspil. Til slut vil jeg kort komme ind pÃÂ¥ krigenes konsekvenser for omrÃÂ¥det.
De vigtigste kilder til tiden omkring de puniske krige er den græske historiker Polybius (ca. 200-118 f.v.t.) samt Livius (59 f.v.t. - 17 e.v.t.), der begge har behandlet Roms historie med stor grundighed. Da Polybius værk beklageligvis kun er bevaret for perioden 264-216 f.v.t.,