I "Bitte-Selgen" præsenteres vi for en ekstrem elendighed, der dog bæres med et stoisk mod. Historien er realistisk og udtrykker flere holdninger, bÃÂ¥de hvad angÃÂ¥r fattigdommen og en svunden tid. Hos de fattige landboere i historien ser vi bÃÂ¥de taknemmelighed, styrke og hjælpsomhed. Alligevel lægges der stor vægt pÃÂ¥, hvor elendige deres forhold var, hvilket gør Johannes V. Jensens budskab mere komplekst end man først kan forledes til at tro.
Fortælleren i historien er mere eller mindre alvidende. Dels har fortælleren overblik over en lang tidsmæssig periode og kan sÃÂ¥ledes springe frit mellem flashback og nutid. Desuden kan der flere gange ses direkte kommentarer og vurderinger, f.eks. i det sidste afsnit: "De Fattige dør ud. Og saadan kan man jo ogsaa faa Bugt med Fattigdommen" (linje 141-142.) Springene i tid viser at fremstilling hovedsagligt er panoramisk, dog kan man argumenterer for, at den første del af teksten er mere scenisk.
English: Johannes Vilhelm Jensen, Nobel laureate i...
Thit Jensen
Johannes Jensen og tanntråd (Johannes Jensen and ...F.eks. følges handlingen her pÃÂ¥ meget tæt hold og der er bruges mange replikker til at gengive historien.
Teksten kan tidsmæssigt inddeles i fire afsnit, der adskiller sig fra hinanden bÃÂ¥de rent fortælleteknisk og indholdsmæssigt. Den første del udgør kun lidt under halvdelen af teksten, men alligevel er det her vi hører mest om den egentlige handling; historien om Post-An' Kjestin og Bitte-Selgen. I dette flashback videregives en stor del af handlingen i form af en dialog mellem Post An' Kjestin og Lone Nielsen, men fortælleren er stadig subjektiv, idet vedkommende bruger billedsprog til at beskrive An' Kjestin som en fugl. Tidsmæssigt kommer der et brud efter linje 69, hvormed vi ryger frem i tiden til fortælletiden, fortællerens nutid. Her fjerner fortælleren sig fra begivenhederne og fortæller mere generelt om familiens historie og vilkÃÂ¥r. I linje 112 vender vi tilbage til selve historien, men denne del refereres af fortælleren...