Brud PÃÂ¥ Rammerne
Teksten, som denne redegørelse vil omhandle, er et uddrag af E. Stig Nielsens: Kroppen Her i Rummet Nu, som er udgivet i 1987. I uddraget, som nærmere bestemt omfatter side seks og syv af denne tekst, beskrives det moderne samfund som havende nedbrudt de traditionelle rammer, der før i tiden gav folk identitet og mening med livet. E. Stig Nielsen forsøger at forklare hvordan dette, mere eller mindre bevidste, brud med de faste rammer, skaber en form for identitetskrise. Teksten fungerer som en sammenligning af hvilken indflydelse faste rammer, eller mangel pÃÂ¥ samme, har haft pÃÂ¥ "Det gamle" og "Det moderne", og tager afsæt i denne sammenligning til at redegøre for den modernistiske tankegang.
Som sagt er uddragets hovedfokus de rammer som vi tilrettelægger vores liv indenfor. Den lægger ud med at konstatere at "i "gamle dage"," altsÃÂ¥ før 1800-tallets oprørske stemning, "hang tingene sammen." Dermed menes at i gamle dage havde alt og alle sin faste plads i en verden af rammer, baseret pÃÂ¥ "sædvane og tradition, og troen pÃÂ¥ gud."
NÃÂ¥r man opfyldte sin bestemte plads inden for disse rammer, havde man en fornemmelse af at alt hang sammen og at der var mening med livet. Og med disse indsnævrede rammer, var det enkelt for den enkelte person at finde sin plads i verden og sin identitet.
Men i slutningen af 1800-tallet, var disse rammer allerede ved at vakle. Kristendommen, som før havde været den vigtigste ressource til at opretholde rammerne, var ikke længere sÃÂ¥ magtfuld som før. "Gud var død", som den tyske filosof Friedrich Nietzsche udtrykte det. Nietzsche fastslog derudover, at dette betød, at man ikke længere kunne støtte sig til kristendommen (eller nogle af de andre gamle rammer) i sin søgen efter identitet og mening med livet. Der var ingen forudbestemt...