Teksten er skrevet af Anthony Fry og hedder Et virkeligt liv. Den er fra "Den nødvendige tryghed" fra 1987, den er blevet oversat til dansk i 1989. Teksten handler om den facade, vi alle sammen bygger op, om at benægte nÃÂ¥r vi er bange. Den mÃÂ¥de vi benægter vores "jeg". Jeg ved, fra mig selv, familie og venner, at man næsten er nød til benægte nogle ting. Lige efter fortryder man hvad man har sagt, men det er umuligt at sige de ord der skal til.
Han starter teksten med, at vi alle elsker enhver udfordring og forandring, vi kan fÃÂ¥. Den glæde ved, at der sker noget nyt. Jeg har en ny udfordring næsten hver dag, men det er ikke en man er glad for, det er den udfordring, der hedder TID. Man nÃÂ¥r dÃÂ¥rligt nok at blive færdig med den ene ting, før man skal i gang med den næste.
Hvis man overhovedet nÃÂ¥r at blive færdig. Bl.a. nÃÂ¥r jeg skal direkte fra skole til træning, en dag som den, er virkelig hÃÂ¥rd, bÃÂ¥de psykisk og fysisk, for nÃÂ¥r jeg kommer hjem ved en 20.00 - 20.30 nÃÂ¥r jeg lige og spise, hvorefter min krop ikke kan mere. Dér bliver jeg nedtrykt af, ikke at nÃÂ¥ alle lektier og ikke være 100 % forberedt.
Vi vil alle være helte og ses som nogle store stærke nogle, og hvis vi ikke var til stede ville verden ikke kunne fungere. Uanset hvor meget vi vil være helte, vil det for altid være umuligt, at et menneske kan gøre sÃÂ¥dan en forskel. Ligesom i sportsgrene der er holdspil, der kan man heller ikke bruge den undskyldning for et nederlag, at holdet manglede deres bedste spiller, for én spiller kan ikke gøre sÃÂ¥ stor en forskel uanset hvor god han. Han/hun er...