Kommunalt samarbejde - formalisering eller kommunikation

Essay by Peter MulvanyUniversity, Bachelor'sA-, April 1996

download word file, 3 pages 3.7

Downloaded 25 times

Indsamlingen af affald sker i langt de fleste kommuner af kommunens egen renovationsafdeling eller af en privat virksomhed på en kommunal kontrakt. Der forventes i de kommende år en koncentration på markedet for indsamling af affald, hvorefter de fælleskommunale og lands-dækkende private selskaber vil opleve en kraftig vækst og vil dominere markedet. I Danmark produceres der årligt 10,9 mio. tons affald og kommunernes udgifter til indsamling af renovation beløber sig til 1,4 mia. kr. årligt. Udtalelser fra mange sider hævder, at kommunerne i fremtiden vil have et tættere og mere alsidigt samarbejde med deres leverandører af varer og tjenesteydelser, herunder affaldsindsamlere for at kunne dække kommunernes stadig øgede behov for komplicerede løsninger.

En gennemgang af faglitteraturen og udtalelser fra fagfolk tyder dog på, at man sjældent gør sig klart, hvad man mener med 'samarbejde'. Jeg har i en undersøgelse af de danske kommuners samarbejde med deres affaldsindsamlere fundet to former for samarbejde: 1) formel integration og 2) kommunikation.

Formel integration blev målt som et gennemsnit af omfanget af det kontrakt-

baserede samarbejde og investering i affaldsindsamlingsudstyr, der anvendes af modparten.

Kommunikation blev målt som et gennemsnit af graden af tillid, commitment (forpligtelse) og information til indsamleren, gensidig afhængighed mellem kommune og indsamleren, samarbejde om løsning af problemer, der måtte opstå og samarbejdsvilje hos indsamleren med hensyn til kommunens ønsker til indsamling.

Undersøgelsens centrale resultat er vist i figur 1 og er resultatet af en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af 27 danske kommuner foretaget i april 1996. De fleste kommuner har alle en høj grad af kommunikation med deres affaldsindsamler, men en meget variende grad af formel integration. Min undersøgelse viser, at det især var kommuner med et stort indbyggertal, der har en formel integration af affaldsindsamlingsfunktionen i kommunen i form af egen indsamling. Kommuner med et stort indbyggertal har en højere grad...